Velkommen til Ung2
Ung2 er en af Ungdommens Røde Kors’ i alt tre ungdomslejre. Lejren finder sted på en lejrskole i Nordjylland kaldet Vesterskov og i uge 28 inviterer vi hvert år 62 unge mellem 13-17 år på en uges sommerferie i det nordjyske.
Ferielejr er en uge fyldt med fede og anderledes aktiviteter. Der er noget for enhver smag! Dans og sang for de rytmiske, hike og friluftsaktiviteter for de naturglade, sport for de aktive, kreative workshops for de fingernemme og ikke mindst den årlige tur til Fårup Sommerland! Kort sagt er det en sjov uge, hvor der skabes nye venskaber på tværs af hele landet.
Mange af både hjælperne og de unge kommer igen år efter år for at få et gensyn og få endnu flere gode oplevelser på Vesterskov.
Vi glæder os til at se jer på lejren 2023!
